Arkiv for 9. september 2018

Refshaleøen

søndag, 9. september 2018
Referat fra Refshaleøen
I tirsdags gik turen til Refshaleøen, og det blev en meget fornøjelig tur. Vi startede i Copenhagen Contemporarys udstillingshal med installationskunst, hvor vi gyngede, lå under en tonstung pendulerende kugle og spejlede os, og så en fascinerende videoforestilling over småstykker af popsangen ”I only have Eyes for you”. Alt sammen forklaret og fortalt om af en engageret omviser. – Efterfølgende gik vi tur i området, kyndigt ledet af vor lokale guide, Lene, som efter at have ført os gennem madmarkedet Reffen, fortalt om det gamle B&W-område, nye containerkvarterer m.m.m. inviterede os hjem på sin husbåd, Captain Cook, til vin og ost. En rigtig dejlig eftermiddag. 
 Næste arrangement bliver en tur på Refshaleøen med omvisning i Copenhagen Contemporary tirsdag den 25. september. Omvisningen er kl. 14, og de der kommer med anden transport end 9A bedes være ved CC senest ti minutter før. Øvrige mødes ved9A’s stoppested ved Hovedbanen over for Tivoli kl. 13.15 og kører med den til Refshaleøen. Det tager ca. ti minutter at gå til CC fra bussens endestation.

Efter omvisningen går vi tur på Refshaleøen og på Reffen (madmarkedet) sammen med vores lokale guide, Lene, som måske inviterer os om bord på sin husbåd, en gammel isbryder.

Tilmelding senest 12. september, pris 150 kr. for medlemmer, 180 kr. for gæster. Betaling til reg. 5327, konto 0242634.

 

Valby Kulturdage

søndag, 9. september 2018

Valby Kunstforening deltog i Valby Kulturdage lørdag den 1. september og havde et par stande på Tingstedet, en til info-materiale og A-5 malerier og en til et stort fællesmaleri, som Årets Kunstner, Gabriela Strøm, satte i gang. Der kom en del både voksne og børn og malede med på billedet.

Der blev solgt lodder med det færdige billede som gevinst.  Beløbet fra salget – 1.650 kr.-  gik ubeskåret til Hellebro, et værested for unge hjemløse. Et sted hvor de gratis har mulighed for at deltage i aktiviteter, ture ud af huset, spille musik og cykelværksted m.m. …Et sted hvor man altid bare kan dukke op og føle sig tryg, set og hørt. Link:https://hellebroen.dk/

Klokken 16 blev vindernummeret trukket af Eva, lederen af Hellebro – nr. 76 blå.

Små dejlige indtryk fra dagen: