Arkiv for august 2019

Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling.

onsdag, 14. august 2019

Følgende sendt til medlemmer:

Kære medlemmer.

Det er med beklagelse, at den siddende bestyrelse må indkalde til en ekstra ordinær generalforsamling. Bestyrelsen er ikke mere intakt og derfor ikke arbejdsduelig. Økonomien er heller ikke god og Valby Kunstforenings medlemsskare er stagneret. Dårlige forudsætninger for en videreførelsen af den gamle forening. Alle er velkomne til at indsende forslag, evt. for en saltvandsindsprøjtning, nye bestyrelsesmedlemmer, ellers ser bestyrelsen sig nødsaget til at lukke foreningen ned, men det skal I være med til at beslutte.

Indkomne forslag 14 dage før, senest mandag d. 2.9.2019 til Formand Poul Brasch / poul.brasch@gmail.com

Vi afholder Generalforsamlingen hos Suppleant

Mona Thorning, Adresse i indkaldelse

mandag d. 16.9.2019 kl. 19:00

Foreningen ligger inde med flere kunst værker ”A5 for en hund”. Bestyrelsen medbringer værkerne til generalforsamlingen, hvor kunstnerne kan afhente disse. Der opkræves ikke medlemsgebyr, før vi ser hvad Generalforsamlingen bringer. Hvis stemningen er for en lukning, tilbagebetales de som allerede har betalt. Håber I møder talstærkt op.