Det var en strålende dag – i alle betydninger: solen skinnede, så det var en lyst og dagens indhold var absolut også strålende.
Togturen skulle altså lige overstås! Den var forsinket, måske pga dronningens jubilæum måske bare fordi der var kommet noget i vejen!
Men! Med en halv times forsinkelse startede vi i Skibsklarergården i Helsingør.
Vores guide hed Anne Marie, en meget vidende og god fortæller, sikkert frivillig og lidt oppe i årene.
Vi blev ført rundt i huset, som visse steder skrånede så meget, at hvis man stod og bare slappede af, FALDT man ind i væggen. Pga bindingsværket, som gav efter, var væggene ikke styrtet sammen, men trappen og afsatserne var ret skrå!
Vi hørte om de sidste mange hundrede år—om Øresundstolden og svenskekrigene og englændernes erobring af den danske flåde mmm -
Øresundstolden gav virkelig penge i statskassen og det var MEGET sjovt og spændende at høre om, hvordan det rent praktisk foregik i Helsingør.
Der blev også krævet told af gennemsejling af Store– og Lillebælt, men da det var lettere at sejle gennem Øresund, var det der, de fleste sejlskibe ville igennem, og derfor blev det til ”Øresundstolden”.
Der kunne ligge flere hundrede skibe i kø for at komme til at betale, så der var rigtig mange mennesker beskæftiget, for at få dem igennem.
Fordi det var så spændende og der også var mange ting at kigge på og høre om i butikken, blev vi endnu lidt forsinket, så det var en time senere end aftalt, at vi ankom til cafe Hyacint— opkaldt efter hovedpersonen i ”Fint skal det være” Mrs. Hyacint Bucket!
”Hyacint” er en hyggelig cafe med enkelte fotos fra serien på væggen og med et godt spisekort.
Da der var bestilt (og betalt) tre stk. Smørrebrød, 1 øl og 1 snaps pr. person, fik man hurtigt og stilfærdigt skaffet plads til os alle 23.
Maden var frisksmurt og velsmagende, så det var en absolut rar frokostpause!
Og så gik vi i bidende blæst og strålende sol videre til Jakob Kristensen,
Her i atelieret mødte vi en autodidakt kunstner med stor fantasi og arbejdsglæde. Vi så en masse af hans malerier og fik fortalt historien om, hvordan han kom til at blive en udøvende kunstner, som nu lever af sit arbejde som illustrator og maler.
Han fortalte om, hvordan han har tegnet så længe han kan huske—og først ”opdagede” maleriet og farverne, da han deltog i et kursus på Langelands Kunsthøjskole i halvfemserne.
Det var uhyre spændende at høre forløbet —og Anne havde kaffe og kager af forskellig slags med, så vi kunne få stillet kaffetørsten, mens vi lyttede til Jakobs fortælling!
Vi fik lov at kigge i hans skitsebøger og blev indviet i ”Fotoshop”-programmet, som han bruger til at lave skitser og modeller af sit arbejde.

Fra Jakob gik vi til en anden kunstner—en af hans venner, som fulgte os fra Jakob til sit eget værksted kort derfra.
Hans navn er Birger Hansen og hans foretrukne udtryksform er akvarel. Dem så vi nogle smukke eksempler på—men nu er han i fuld gang med at male med olie på en sådan måde, at han får noget af akvarellens lys og farvetoner frem.

Så var det slut!
Dagens mange indtryk fyldte godt– og nu skal det hele ”fordøjes” – og måske blive til nye maleriske udtryk!
Tak for en dejlig dag med herlige oplevelser!

Næste gang går turen til ”Produktionshuset” – Det Kongelige Teaters sted, hvor kulisser, scenetæpper og alle mulige rekvisitter bliver produceret.
Det er den 2.februar—så vi kan allerede glæde os!

Grete Sundbro, best.medlem.

Tak for et dejligt julearrangement. Fin rundvisning, dejlig mad og smukke lokaler. Det var rigtig fint med alle billederne fra de forgangne år i foreningen.
Kærlig hilsen Lene, medlem nr. 61

I forbindelse med pusteriet er der et galleri, hvor både Rikkes egne unikke glas udstilles sammen værker af en udvalgt kunstner, et samspil, der giver en helt speciel oplevelse.

Rikke fortalte os om glas og hendes glæde ved at arbejde med netop dette materiale. Om ovnen der skal være 1050 grader varm, for at man kan arbejde med glasset og hvor levende glas er. Hun viste os, hvordan man behandler det flydende glas og hele tiden skal dreje piben, så glasset ikke skal falde af.

Vi skulle hver lave en kugle, men kunne man overhovedet puste et glas og havde man luft nok?.

Det var med både bæven og ærefrygt, man fiskede en klump flydende glas op fra den gloende varme ovn over på piben, drejede klumpen i den farve, vi hver især havde valgt, for til sidst at puste en kugle Med kyndig hjælp og vejledning lykkedes det for os alle at lave hver vores lille unikke kugle.

Det var en varm omgang at værer i glaspusteriet, men en fantastisk oplevelse. Det bliver så skønt at kunne hænge en glaskugle, man selv har lavet på juletræet.

–
Susanne Larsen

Vi var heldige – vi 18 deltagere i turen til Sophienholm søndag d. 7.august!
Ikke bare var vi heldige med vejret, som ellers er noget af det mest usikre i denne sommer, men vi var heldige i den forstand, at vi oplevede en udstilling af kvindelige maleres værker – og fortalt levende og med stor viden af en kvindelig kunsthistoriker, som var guide for os.

Det småregnede da vi kom til båden, men det holdt op! Og så fik vi den skønneste tur over Lyngby Sø og gennem kanaler og forbi kæmpestore arealer med åkander – næsten alle i blomst!! SÅ smukt!
Efter ankomst til Sophienholm skulle vi spise frokost.
Nu kom solen frem, og alle borde og stole udenfor kafeen, blev tørret af og snart fyldt op af sultne gæster.
Nogen af os spiste der, andre havde selv mad med og der var masser af muligheder for at nyde måltidet i det fri.
Parken er skøn med mange skulpturer og dejlige udsigter og gode siddepladser!

Efter frokostpausen mødtes vi igen. De fleste af os var inde at se Cobra-loftet inden rundvisningen.
Det er lidt skørt, at et helt loft, som nogle kunstnere har haft det sjovt med at male, er blevet flyttet og lagt op som loft i dette rum ved siden af hovedbygningen.
Andre har så hængt malerier op på væggene – ikke lige spændende alt sammen, men idéen er da god nok!
Udenfor blev der stillet op til cirkusforestilling mens vi ventede på at starte.

Og så startede vi! Skøn, skøn kunst – og som guiden nævnte, faldt det absolut naturligt at nævne, hvem disse kvindelige kunstnere var gift med! Ofte var det jo særdeles kendte mandlige malere – MEN som hun sagde: ”Vi nævner jo aldrig, hvem de mandlige kunstnere er gift med!!! – selvom inspirationen ganske givet har gået begge veje!!”
Vi foreslog, at hun fremover nævnte de mandlige kunstneres koner, og det ville hun!

Med denne absolut kompetente guide blev det en stor oplevelse at gå rundt i alle rummene – ikke kun malerier så vi, men bl.a. også tryk og skulpturer.
Da vi kom udenfor, var Cirkus i fuld gang – med musik, klovner og meget mere!

Så var der frit slag – nogle gik i parken, nogle sejlede hjem, nogle tog bussen –
– MEN FOR OS ALLE VAR DET EN DEJLIG SØNDAG! Og en fin sæsonstart!